Syv trin til sund økonomi

1. Trin: Vær visionær 

Sund økonomi handler om at tage skridtet fra at fortrænge alt, der har med penge at gøre, eller passivt registrere sit forbrug, til aktivt at tage ansvar, selv beslutte, hvad man vil have råd til og lægge en plan, så det sker.
Første trin til sund økonomi er derfor altid visionen:
Hvad drømmer jeg om?
Er visionen konkret og relativ nem at realisere - som f.eks. en rejse til Japan om et år, springer man sjette trin over. Er visionen derimod i det hele taget att få en sund økonomi og blive overskudsmenneske, tager man samtlige trin fra 1 til 7. En rejse, der alt efter hvor forgældet, man er, kan tage fra få måneder til adskillige år. Og som fra starten er spændende, fordi den handler om at udforske sine inderste ønsker og (tilbage)erobre sit eget liv. Læs mere i forordet.

2. Trin: Skab overblik

Når man har valgt vision, handler det om økonomisk overblik. Om sort på hvidt at få et billede af sine indtægter og udgifter, så man kan prioritere og agere anderledes. Og få råd til visionen. Benyt eventuelt budgetskemaet her.
Er visionen at blive overskudsmenneske for altid, danner man sig inden, man laver budgettet, et øjebliksbillede af sin nuværende formue og gæld.

3. Trin: Bliv likvid

Bliv likvid

Bruger man konstant mere end man har, og lever man på lån, afbetaling og kontokortordninger, er et vigtigt skridt mod en sund økonomi at gøre sig likvid. At sørge for at der står penge på ens konto hele måneden – også de sidste dage, inden man får løn eller overførselsindkomst.

Det er så vigtigt et skridt, at det endda kan blive nødvendigt midlertidigt at oprette f.eks. en kassekredit for at blive likvid. For det er netop når man er illikvid, at man også psykisk set er i underskud. Er man forgældet og pengeløs, er selvværdet også ofte i bund, og man har en følelse af håbløshed, som gør at man ofte vil skrue sig endnu længere ud i underskud.
Har du problemer med likviditeten, så overvej i stedet en kassekredit med et lidt større beløb end det, der skal til for at betale klatgælden ud. Skylder du f.eks. 12.000 kr. på et kontokort, 6.000 på et andet og 4.000 på en lejekontrakt, så aftal med banken, at du opretter en kassekredit på 25.000 kr. Så betaler du de tre gældsposter ud, og så står der stadig 3.000 kr., som du kan trække af. Pointen er så, at det gør du ikke!
Nu er du nemlig likvid, og du vil opdage, at den umættelige trang til at købe og bruge pludselig ikke er så stor længere.

Aftal med banken, hvornår du har betalt gælden på kassekreditten ned. Behold kassekreditten så længe som du har brug for den og ikke længere. På længere sigt, når du har konsolideret din økonomi, behøver du den ikke. Så har du selv en opsparing stående til såvel uforudsete udgifter som til fornøjelser. Se mere under Trin 4.

---

Prøv f.eks. i den kommende uge at sætte en maksimumgrænse for, hvad du må leve for, f.eks. 50 kr. eller 80 kr. om dagen. Hvilke overvejelser og adfærd giver det anledning til? Er det svært eller let?

Hvor mange penge har du nu stående på din konto sidst på måneden?
-----

4: Trin: Tæm gælden

Næste skridt på vejen mod sundøkonomi begynder faktisk nogenlunde samtidig med, at man gør sig likvid. Det handler om at få styr på sin gæld, at få den samlet og få opstillet mål for, hvordan og hvor hurtigt man betaler den af.
Gæld kan inddeles i to typer: Kortfristet og langfristet gæld, som skal tackles på to forskellige måder.
Den kortfristede gæld er som regel den dyreste, og den man bør se på først. Det er forbrugsgæld eller ”klatgæld”, som mange med en usund økonomi har, og som de typisk har fordelt på f.eks. gæld på kontokort, afdragsordninger og forskellige forbrugslån. Beslut dig for ikke mere at bruge de dyre kontokort, der fører til merforbrug, og ofte er mindst dobbelt så dyre i årlige omkostninger i procent, ÅOP (renter og gebyrer mm.) som et forbrugslån eller en kassekredit i banken. Saml derfor i første omgang de forskellige gældsposter i banken. Det er langt billigere end at have gælden spredt ud på dyre kontorordninger, og når man har besluttet sig for selv at tage hånd om sin økonomi, er der ingen grund til at skamme sig over for bankrådgiveren. Og husk: Man behøver ikke at finde sig i at blive talt ned til. Man har brug for en fornuftig låneordning, og det er det en bank bør hjælpe en med, så man ikke behøver at ty til de hurtige og alt for dyre lån, man får hos diverse finansieringsselskaber.
Hvis banken ikke umiddelbart vil være med til det, skal man ikke miste modet. Så må man forsøge at prioritere endnu hårdere under 2. trin og tage nogle måneder med større afdrag, så man viser ansvar og betalingsvilje. Og så forsøge sig i banken igen - eller finde en anden bank, der er mere forhandlingsvillig.

Når du har fået styr på den kortfristede gæld, så se på den langfristede, som typisk er billån, studie- og uddannelseslån samt boliglån.

5. Trin: Spar op

Femte trin handler om konsolidering. Har man først fået balance måned efter måned, får man ofte lyst til at se endnu mere langsigtet på sin økonomi, på at konsolidere sig og få sparet op. I første omgang til en permanent likviditet og en ”buffer” til uforudsete udgifter. I anden omgang for også at have en kilde til fornøjelser, rejser eller til at købe sig fri tid for. Og på længere sigt om i det hele taget at få stadigt sundere økonomi og mere overskud.
det handler altså om

Sæt opsparingen i system. Som en ny, god vane.

Opstil kontante mål for din opsparing. Hvis du har stor gæld og har svært ved at få pengene til at slå til, når du også skal sætte et par hundrede kr. til side hver måned til uforudsete udgifter – og det er et minimum for at du føler dig tryg og fri for pengebekymringer - så begynd med kun at spare to, tre eller fem procent af din nettoløn op. Får du f.eks. 12.000 kr. udbetalt hver måned efter skat, sætter du 240 kr., 360 kr. eller 480 kr. til side på en anden konto end din lønkonto, så snart lønnen er gået ind.Sæt en tidsramme op, f.eks. tre måneder, og evaluér så hvordan det er gået. Hvordan har det været at undvære pengene? Kunne du overhovedet mærke det?
Spørgsmål til reflektion: Hvor meget vil du sætte til side af din indkomst hver måned? Skriv ned hvor meget, og beskriv dine forestillinger om hvordan det bliver.

6. Trin: Investér

Med overskud måned efter måned, stiger lysten til at sikre sig mere permanent overskud. Man ønsker sig måske ikke alene mere sikkerhed og tryghed men begynder også at stille krav om mere frihed. Og man ønsker i højere grad at kunne forme sin egen fremtid og selv at kunne bestemme, hvordan og hvor meget, man vil arbejde og hvor længe man vil blive på arbejdsmarkedet. Efterhånden som man får konsolideret sig økonomisk får man mere og mere appetit på de muligheder, livet giver, og man ønsker at også andre af ens ressourcer udvikles. Måske er der ikke længere så stor mangel på penge, men hvad med tiden? Energien? Ens viden? Og hvad med netværket? I det kommende videns- og netværkssamfund bliver hvad man ved og hvem man kender endnu mere vigtigt end i dag.

Når økonomien er sund bliver investering – også i bredere forstand end investering i værdipapirer – interessant. Det handler om at investere i fremtiden samtidig med at man nyder livet her og nu. Det drejer sig dels om at sikre og udvikle sin indtjeningsevne, dels om at opbygge og udvikle en egentlig formue. Og igen bliver det vigtigt at have sin vision for øje og at være opmærksom på, at den udvikler sig og skifter gennem livsforløbet.

Er man måned efter måned i stand til at sætte penge til side, skal der mere og mere til, før man kan væltes omkuld af udefra kommende begivenheder. En stor tandlægeregning, en skade på bilen, et nyt tag til huset... hvis man har pengene stående, vælter det ikke hele ens økonomi. Efterhånden som man får betalt sin gæld ned og sparet mere op, vil man måske heller ikke blive ruineret af at blive arbejdsløs i en periode, og alene bevidstheden om at man kan klare sig for dagpenge, hvis det skulle blive nødvendigt, giver en følelse af tryghed.

Finansiel frihed handler imidlertid om at man kan vælge selv ikke at arbejde, hvis det er det, man ønsker. Det betyder ikke, at man ikke skal lave noget, men det handler om at have muligheden for det. Finansiel frihed handler om både at have råd til fri tid her og nu og om selv at kunne vælge, hvornår man vil gå på pension og at man herefter har råd til at leve godt af sin formue. 

Groft sagt består en formue af tre elementer: Pensionsopsparing, opsparing i form af friværdi i ejerbolig(er) og opsparing i øvrigt. Det er tre forskellige former for investering, der alle handler om at understøtte det samme, nemlig tryghed og frihed i ens liv såvel her og nu som på lang sigt, og de bør derfor ikke ses opsplittet og hver for sig, men i sammenhæng. Og det er derfor klogt så vidt muligt at satse på alle tre former. Igen handler det dog om at man ikke kan få det hele på én gang og at man derfor prioriterer sin opsparing i forhold til de forskellige livsfaser.

Se langsigtet på din økonomi. Hvad vil du spare op til og investere i? Hvor meget vil du helt konkret sætte af på hver post nu og fremover? Tag udgangspunkt i din alder nu og frem til dit liv som 60-årig. Er du 35 år tænker du altså 25 år frem, er du 48 år handler det om de næste 12 år.

7. trin

Velkommen til overskud. nu kan du realisere din vision. spendere penge på det, du drømt om, og fejre resulatatet af dine anstrengelser. Glæd dig og nyd det.
Og opdag, at vejen i virkeligheden ikke stopper her.
På det syvende trin skifter perspektivet, og man føler sig rig uanset indkomst.
Når først man er fri af pengebekymringer og permanent har overskud, har man lyst til at dele ud af det. Også til andre end sine allernærmeste - f.eks. i form af støtte til forskellige velgørende formål.
Hvis ikke det er den fornemmelse, man sidder med, er det formentlig fordi man har valgt en kortsigtet vision om en rejse eller andet,og at man, så snart den er udlevet, går i gang med at spare op til en ny vision. Og ikke et ondt ord om det. Det er ikke et enten-eller. Ofte er det bare et spørgsmål om tid, før man har skabt det tilstrækkelige økonomiske overksud og har nået skæringspunktet. Eller måske snare mætningspunktet. Det sted eller den tilstand, hvor man føler, man har "nok".