Få råd til frihed

Når penge bli'r til tid

Mange mennesker taler ikke om penge i deres parforhold. På den måde fraskriver de sig muligheden for at foretage fælles prioriteringer. De går også glip af nogle spændende diskussioner om, hvordan de gerne vil leve. Og om hvordan de f.eks. kan ”veksle” penge til tid. I "Sund økonomi" kan du følge forskellige par og deres diskussion om, hvordan de får styr på pengene og mere frihed såvel i overført betydning som helt konkret. Læs f.eks. om Hanne og Jens, og om, hvordan de prioriterer deres penge:

Hanne og Jens er 32 og 34 år. De købte hus for tre år siden og har to børn på to og fire år. Jens er fuldmægtig i en bank, og Hanne er overassistent. Tilsammen har de efter skat i alt 26.678 kr. om måneden, og når deres boligudgifter på 10.600 kr. er truk­ket fra og børnechecken talt med, har de til de øvrige udgifter 17.936 kr.   

Indtægter:

Samlet indkomst efter skat           

Børnefamilieydelse       

I alt:                                                  

Faste udgifter:                          

Bolig                                                

Institutionspladser                              

Faglige kontingenter                          

Forsik­ringer                                          

Telefonabbonnement                            

Licens                            

I alt:                                 

Herefter til overs                            

Variable udgifter:

El og varme                                   

Bil, inkl. benzin                              

Telefonsamtaler                                

Tøj, børn                                        

Tøj, voksne                                        

Mad og husholdning                       

Opsparing, ferie             

I alt:                                  

11.440 kr

Tilbage til lommepenge                    

-37 kr

 Selv om det er svært at få pengene til at løbe rundt, er det et endnu større problem for Hanne og Jens at få familien til at fungere.

 De har begge fuldtidsjob og arbejder tilsammen 75 timer om ugen uden for hjemmet. Hertil kommer transporttid, og det er ofte i sidste minut inden lukketid at en af dem henter børnene i institu­tionen. Og så skal der laves mad, vaskes tøj og gøres rent. Børnene skal bades og hygges om, der skal ryddes op og foretages småreparationer. Og hvad med parforholdet?

 Hidtil har de klaret sig gennem den fortravlede hverdag ved at tage en årlig skiferie og en tur sydpå hver sommer. Men de er enige om, at tre ugers ferie ikke længere er nok til at kompen­sere for daglig­dagens stress. De må have noget mere fri tid til daglig, og de enes om, at Jens skal undersøge muligheden for at gå ned i arbejdstid i banken.

 Det kan godt lade sig gøre. Ganske vist ligger det i luften, at han så ikke kan stige i graderne så hurtigt som ellers; men inderst inde er han ikke sikker på, at han ønsker at blive i banken til han skal pen­sioneres.

 Alligevel er det ikke helt let for ham at acceptere, at hans karriere er på spil. Psykologisk set skal han give en lille smule slip på sine ambitioner og på behovet for tryghed i ansættelsen. Ved ikke at ofre sig fuldt og helt for job­bet, sådan som han har indtryk af at alle de andre gør, stiller han sig jo ringere end kollegerne i konkurrencen.  

 Jens første forslag var da også, at Hanne skulle gå ned i tid. De aftaler dog, at Jens går ned i tid nu. Men at de så til gengæld vil satse på, at han på et senere tids­punkt, når børnene er blevet større, skal have mulighed for at tage uddannelsesorlov.

 På den måde får de en spændende samtale, som handler om deres liv og ønsker. Om deres drømme og visioner. Og om hvordan de bedst muligt realiserer dem. Og her hører pengene og de kon­tante udregninger også med. For hvad koster det egentlig at købe sig mere tid?

Det koster friheden

 Jens tjener 259.716 kr. om året eller 135 kr. i timen. Går han en time ned om dagen eller 220 timer om året, koster det ham brutto 29.700 kr. Med en marginal trækprocent på 51% bliver det efter skat 14.553 kr. Eller 1.212 kr. om måneden.

 I fællesskab opstiller og gennemgår de alle ud­gifter, og selv om de bestemt ikke frådser, er der flere muligheder for at skaffe pengene. De kan spare skiferi­en; så har de allerede mere end halvdelen af beløbet. De kan droppe charterferien sydpå og holde ferie i forældrenes som­merhus. De kan sælge bilen og købe en billi­gere. Eller de kan skære lidt ned her og der på de forskellige poster. Når der bliver mere tid, bliver det nemmere at plan­lægge indkøbe­ne. Og så behøver de måske heller ikke alle de dyre "kompensationskøb" i form af fastfood og færdigretter, slik til ungerne og den daglige vin til at geare ned og stres­se af på. På den måde kan der for­mentlig allerede spares 5-600 kr. hver måned alene på hushold­ningspen­gene.

Nogle vil nok mene, at livet bliver mere surt, hvis man skal undvære bilen, eller ferien skal holdes bil­ligere. Så hellere løbe lidt hurti­gere til daglig - og se frem til nogle gode oplevel­ser i ferien. Andre vil overveje, om en årlig rejse eller en dyr bil er prisen værd, når pengene i stedet kan bruges til at lette en presset hver­dag. 

Uanset hvad man vælger, kan det være forfriskende af og til at stille tingene lidt utraditionelt op. Gør man det, kan man nemmere indse, at hvordan man bruger sine penge til syvende og sidst handler om hvordan man prioriterer i sit liv

Spørgsmål til refleksion: Hvad koster dit liv pr. måned? Hvor kunne du evt. skære ned? Hvor mange måneder ville det tage dig at spare op til f.eks. tre måneders liv uden indkomst?