| Ordet økonomi er græsk og betyder
husholdning. Økonomi handler altså om at holde hus med pengene.
Såvel overordnet som i det daglige.
Mange mennesker mangler overblik over, hvor meget, de bruger på
mad, drikkevarer, tøj og alt det andet ”løse”. Mange forestiller
sig også, at det at spare er det samme som at købe dårlig
kvalitet. Men sådan behøver det ikke være. Snarere
tværtimod.
Med et minimum af planlægning får man både mere for
mindre og sparer tid på at købe ind. Og med sin vision for
øje bliver det i sig selv en sport at undgå overflødige
udgifter. At få de bedste ting til den billigste pris. At få
frigjort flest mulige midler, så man slipper for at bekymre sig
og får råd til noget af det, man virkelig gerne vil.
Har man slet ikke styr på sin hverdagsøkonomi, kan det måske
virke umiddelbart uoverskueligt. Nogle efterlyser derfor et bestemt beløb
eller nøgletal for, hvor meget det er rimeligt at bruge på
– især - mad og drikke hver måned.
Begge dele afhænger imidlertid af, hvor mange man er i ”husstanden”,
hvor meget man tjener, og hvor store faste udgifter, man har. Og måske
ikke mindst af, hvad man selv - ud fra sin livsform og sine værdier
– mener, man har behov for. Med andre ord: Om man er en Steen,
Strøh eller Sund.
Familien Sunds bud på et ”rimeligt forbrug”
En nem og enkel måde at skaffe sig overblik over sit forbrug er
at samle og gemme alle boner et stykke tid. Ved at studere dem får
man hurtigt indtryk af sit nuværende forbrug og også af, om
der er indkøbsvaner og -mønstre, man med fordel kan ændre.
I to måneder samlede familien Sund alle indkøbsboner og lærte
prisen at kende på både basisvarer og økologiske yndlingsprodukter
som bær, rødvin, kylling og chokolade. På den måde
blev de også skrappe til at undgå pseudotilbud og kun slå
til, når rabatterne var reelle, dvs. mindst 25-30 procent.
Som resultat af ”forskningsprojektet” fik familien ikke alene flere kvalitetsvarer
til lavere pris. Sunds kunne også opstille en tommelfingerregel
for, hvad en familie, der ønsker at leve sundt, økonomisk
og med plads til lækkerier, bør kunne leve for i det daglige.
Med udgangspunkt i sin egen familie, konkluderer de at en husstand på
to voksne og en teenagedatter lever fint for 4.000 kr. om måneden.
Beløbet dækker mad, drikkevarer og øvrige husholdningsudgifter
som vaskepulver, vitaminer mm, men ikke tobak.
I det store hele mener familien Sund, at man bør kunne klare sig
for følgende beløb:
Husstandens størrelse: Beløb pr. måned
En enlig 2.000 kr.
To voksne 3.000 kr.
To voksne og et barn 4.000 kr.
To voksne og to børn 5.000 kr.
To voksne og tre børn 6.000 kr.
Budgettet forudsætter, at man er kreativ og bevidst går efter
de bedste og friskeste varer når og hvor, de er billigst. At man
kun køber ind to-tre gange om ugen. At man så vidt muligt
ikke smider mad ud. At man ikke får kød hver dag, men til
gengæld kan spise økologisk, når menuen står
på hakkebøf, svinekoteletter eller kylling. At man ofte spiser
fisk og indimellem snupper en dag med en lækker vegetarret.
Gør man det, bliver der også råd til såvel økologisk
rødvin som kvalitetschokolade.
Det er dyrt at være single, og for nogle vil 2.000 kr. være
i underkanten, mens familier med flere børn, formentlig kan opnå
yderligere ”stordriftsfordele”.
Familien Sunds bud er ikke helt skævt. Fremskriver man Danmarks
Statistiks undersøgelse af de private husholdningers faktiske forbrug
fra 2005 -2007 med forbrugerprisindekset, brugte en familie med ”to voksne
med børn” (3,9 personer) således i 2008 4.961 kr. om måneden
på mad og drikkevarer, mens en husstand med en person under tres
år uden børn brugte 1.948 kr.
Sunds siger henholdsvis 5.000 kr. for to voksne og to børn og 2.000
kr. for en enlig. Med i Sunds budget er også udgifter til vaskepulver,
vitaminpiller, køkkenruller og øvrige husholdningsudgifter.
Det er de ikke i Danmarks Statistik. Her opgøres de hver for sig
samt i forskellige kategorier og løber for børnefamilien
op i 864 kr. om måneden, mens den enlige uden børn må
af med 316 kr. ekstra på disse varer pr. måned.
Desuden køber familien Sund 18-20 procent af deres varer økologisk
eller tre gange så meget som en dansk gennemsnitsfamilie med to
voksne og børn.
Selvfølgelig kan man bruge mere eller mindre end familien Sunds
bud. Det er og bliver en tommelfingerregel. Og nogle mennesker er tvunget
til at klare sig for langt mindre. Men bruger man væsentligt mere,
vil man givet kunne få bedre varer for færre penge ved at
følge nogle basale og enkle råd om, hvordan man sparer penge
i hverdagen.
Hver dansker smider 63 kilo mad i skraldespanden om året.
Hele 83 procent af madspildet stammer fra husholdningerne og kun17 procent
fra kantiner, restauranter, caféer og fødevareindustri.
Se også www.stopspildafmad.dk.
Kend prisen
En væsentlig grund til såvel penge- som madspild i det daglige
er for hyppige og for uplanlagte indkøb.
Er man en af de mange, der handler hver dag på vej hjem fra arbejde,
har man allerede sparet den første femhundredkroneseddel eller
tre hver måned ved at skære antallet af indkøb ned.
Det kræver en anelse planlægning, men hvor sjovt er det egentlig
dagligt at stå i kassekøen med tilfældige ”tilbud”
i indkøbskurven? For måske derefter at komme hjem og finde
æg i køleskabet i forvejen - og også frikadeller fra
i går, som, spædet op med ekstra kartofler og grønt,
kunne have gjort det ud for aftensmaden …
En anden grund til at indkøbene bliver dyrere, end de behøver,
er at mange er vanemennesker, der handler bestemte steder uden at tænke
over, at de dermed betaler fast overpris for de fleste varer. Omvendt
går nogle måske altid efter ugens tilbud i den tro, at det
er det billigste.
At læse tilbudsaviser er en dansk nationalsport, og selvfølgelig
kan man finde gode tilbud. Men i virkeligheden handler det ikke om at
lade sig forføre af varer, klistret til med gule og røde
mærker, hvor der står ”spar” og ”rabat”. Det handler om permanent
at få de varer, man køber, til en fornuftig pris.
Som Konkurrencestyrelsen har påpeget, er avancerne høje,
og det gælder ikke bare mejeriprodukter og mel. Det gælder
de fleste varer, herunder læskedrikke, hvor især mærkevarerne
er dyre, og hvor man derfor kan spare mange penge ved at være prisbevidst.
Lær altså prisen at kende på de varer, du bruger mest.
Og sørg for at få dem til laveste pris. Som tommelfingerregel
betyder det, at du køber mest muligt i et discountsupermarked,
hvor de fleste basisvarer er billigst. Det betyder ikke, at man ikke kan
få nogle af basisvarerne lige så billigt i de store, mere
velassorterede supermarkeder, hvor man endda af og til – når de
har et ægte slagtilbud - kan få nogle af varerne billigere.
Men når man studerer tilbudsaviser og går efter de tilbud,
der reelt er gode – nogle supermarkeder kalder dem selv åbenlyst
”lokkemad” – bør man huske, at de andre varer ikke er på
tilbud – og at de som regel fås billigere i lavprisbutikkerne.
Og mange af ugens tilbud er ikke engang billigere end normalprisen i discountbutikken.
Her gælder det om at holde hovedet koldt og kende prisen, så
man f.eks. ikke hopper på et såkaldt tilbud om at få
to flasker to liters Coca Cola for 49,95 kr. i SuperBrugsen og spare 5,95
kr., når man til hver en tid kan få to flasker i Netto for
det samme, fordi en flaske dér koster 24,95 i stedet for 27,95.
Sådan sparer du penge – og tid – i hverdagen:
• Saml og gem alle kasseboner i nogle dage eller uger, indtil du har
fået tjek på, hvad varerne koster i de forskellige dagligvarebutikker.
Se på kilopriser og stykpriser, så du kan sammenligne, og
lære ”laveste pris” at kende på de fem- ti varer, du køber
hyppigst; f.eks. økologisk havregryn eller mælk.
Hold løbende øje med, om du stadig får varen billigst,
dér hvor du køber ind, eller om priserne gradvist er skruet
op eller stagneret, så andre butikker i nærheden nu er mere
konkurrencedygtige.
• Brug tilbudsaviser med omtanke. De er tidrøvere og tilskynder
i bund og grund til merforbrug. Sig eventuelt ”nej tak til reklamer” og
tjek i stedet dine yndlingsbutikkers egne hjemmesider eller se ugens tilbudsaviser
fra supermarkeder som Fakta, Rema 1000, SuperBest m.fl. på www.minreklame.dk.
Se økologiske tilbudsvarer på www.okolisten.dk
Er du selvstændig, så tjek tilbudspriserne på www.metro.dk
• Køb så vidt muligt kun ind et par gange om ugen og planlæg
indkøbene på forhånd. Har du børn, så
lad dem deltage. Børn vil gerne lære, hvordan de bliver fremtidens
bevidste og ansvarlige forbrugere.
• Skriv indkøbsseddel. Så husker du de varer, du skal have,
og undgår at købe noget, du har i forvejen. Med sedlen i
hånden lokkes man heller ikke så let til at købe spotvarer
eller pseudotilbud. Omvendt slår man naturligvis til, hvis der er
et ægte tilbud på noget, man mangler, eller man opdager, at
der netop er kommet nye kartofler, som man så køber, selv
om der står pasta på sedlen.
• Tjek holdbarhedsdatoer og vælg de friskeste varer. Så smider
du mindre mad ud.
• Få eventuelt dine basisvarer leveret til døren. Bestil
økologisk via sites som www.aarstiderne.com, www.eco-guide.dk,
www.abonnementslisten.dk
eller www.miljoetorvet.dk. Og
spar turen over Øresundsbroen samt penge på den lave svenske
kronekurs og fødevaremoms ved at bestille via www.prissmart.dk.
• Fald ikke for ”storkøb”, du ikke har brug for. Måske er
det relativt billigere at købe fem peberfrugter end en, men ikke
hvis du ikke når at spise dem eller får frosset dem ned, før
de rådner. Og når det gælder de XL-størrelser,
der bliver stadigt flere af, er det måske forholdsmæssigt
billigere at købe kæmpepakker kød, flasker med to
liter sodavand og en spand med et kilo slik. Men besparelsen – og sundheden
- ryger, hvis man drikker eller spiser tilsvarende mere. Pak om i portionsanretninger
og hæld læskedrikke på mindre flasker. Ifølge
Fødevarestyrelsen drikker unge gennemsnitligt to liter sodavand
og sød saft om ugen eller fire gange mere end det maksimalt anbefalede.
• Spis årstidens frugt og grønt. Køb gode og billige
danske varer som blomkål, der har højsæson fra maj
til november og hvidkål, der er gode og billige fra juli til marts.
Kom den rå kål i salater, snit og blancher den i wok eller
brug den i gryderetter med karry for at strække kødet som
på mormors og farmors tid.
• Køb så få færdigretter og halvfabrikerede
varer som muligt. Man betaler dyrt for at slippe for at blande salat,
skære kartofler i skiver eller panere sine rødspætter
selv.
• Køb ikke ind, når du er sulten, hvor du lettere fristes
til at købe mere end det nødvendige. Har du børn
med, så giv også dem lidt at spise og drikke inden.
• Tjek kassebonen. Undersøgelser viser, at der er fejl i ca. hver
fjerde bon, og ofte er det netop tilbudsvarer, det går galt med.
Læg derfor mærke til, om rabatterne bliver trukket fra, når
varen scannes ind eller prøv med lidt hurtig hovedregning at lægge
priserne sammen. Er noget galt, så tjek bonen grundigt og bed om
at få det for meget betalte tilbage. Og bliv ikke anfægtet
af at kassedamen bliver sur og køen vokser. Det er butikkens problem,
at de laver fejl. Ikke kundens
• Husk indkøbsnet eller taske frem for at købe plasticposter
hver gang. Bare fire poser á 2,50 eller 3 kr. om ugen, bliver til
henholdsvis 520 og 624 kr. om året.
Lisbeth Nebelong, oktober 2009
|
