Gældsfælden
Der er lavvande på lønkontoen, og du må bare ud og
shoppe. Så du svinger kontokortet - eller tager et hurtigt forbrugslån.
Det er nemt. Og der er "ingen, der spørger, hvad du skal bruge
pengene til".
Overalt faldbydes de lokkende lån. Når vi åbner avisen,
går i butikker - ja selv i køen på posthuset, får
vi smidt farvestrålende skilte og foldere med tilbud om kviklån
lige i synet.
Så vi køber på kredit, vi låner og opdager måske
for sent, hvad det egentlig koster: At de månedlige 1,85 procent
i rente på kontokortet svarer til en effektiv rente på 25
procent pr. år. Eller at de 10.000 kr., vi lånte og brugte
på to timer, efter to år er blevet til i alt 13.560 kr., når
de årlige omkostninger i procent er 36.
I en tid hvor renten er i bund og diskontoen to procent, er de hurtige
lån uforskammet dyre. Og for lånelystne danskere med stabil
økonomi er de slet ikke nødvendige. En kassekredit eller
et forbrugslån i banken er oftest langt billigere. Og de, der har
så stram en økonomi, at banken ikke vil låne dem penge,
bør slet ikke tage dem.
De nemme lån kan være en farlig glidebane, som kan ende i
gæld, der vokser og vokser. Som man ikke har en chance for at komme
ud af. Og som man måske tager flere hurtige lån for at klare
- til man til sidst heller ikke kan det.
Danskerne skylder milliarder på kreditkøb og lån i
finansieringsselskaber, og i takt med at Pinsepakken er trådt i
kraft og har slugt det meste af rentefradraget, har stadig flere danskere
taget turen fra rudekuverterne over rykkerne til Ribers. Fra 1. januar
1999 til 1. januar i år steg antallet af sager i RKI således
med hele 41 procent, og i dag står flere end 150.000 privatpersoner
i registeret.
Når først man sidder med hurtigvoksende gæld, er der
desværre ikke meget hjælp af hente. I Sverige tilbyder det
offentlige gratis gældsrådgivning til private og forebygger
at mennesker, der er kommet økonomisk i klemme, havner i lommen
på lånehajer eller sættes på gaden. Herhjemme
er mange forgældede danskere henvist til et ofte tvivlsomt privat
marked - som vi så et skræmmeeksempel på i tv-programmet
"Kontant" for nylig, hvor desperate gældsplagede danskere
var kommet i kløerne på en bedragerisk "gældsrådgiver".
For at hjælpe gældsramte og forebygge at flere ryger i gældsfælden
fremlagde SF, de radikale og Enhedslisten for nylig et lovforslag om et
forsøg med offentlig uvildig gældsrådgivning. Der var
dog ikke flertal ved førstebehandlingen. Regeringen stemte imod,
fordi den mener, det er "den enkeltes ansvar at have overblik over
sin egen økonomi". Desuden mener den, at den lovgivning, vi
allerede har, forhindrer overdreven gældsætning. Blandt andet
kræver kreditaftaleloven og prismærkningsloven, at forbrugerne
skal informeres ordentligt, før de låner.
Problemet er bare, at lovene ikke altid bliver overholdt. For eksempel
viser butikstjek, at langtfra alle oplyser det, de skal, når de
tilbyder lån.
Spørgsmålet er i det hele taget, om samfundet gør
nok. Når så mange gældsætter sig, hvorfor så
ikke forebygge mere? F.eks. ved at gøre undervisning i privatøkonomi
med budgetlægning og låneberegning obligatorisk i skolen.
Og ved at følge forslaget om at give uvildig rådgivning,
til dem, der sidder i gældsfælden - som man gør i Sverige.
Selvfølgelig har den enkelte også selv et ansvar. Så
inden du svinger kontokortet eller snupper et hurtigt forbrugslån,
så undersøg hvad det koster. Og overvej det en ekstra gang.
Bragt i MetroXpress 28.04.04
|
